OM MIG

Mit navn er Søren Vigsø Morthorst og jeg er 22 år gammel. I vinteren 2015 startede jeg på Multimediedesign-uddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus. Jeg er født og opvokset i Holsted, en lille by i syddanmark, men bor i dag i Aarhus.

Fra mine forældre fik deres første computer har jeg haft stor interesse for alt ved en computer. Som barn tegnede jeg tit i MS paint, hvor jeg fik mine første grafiske indtryk. Senere udviklede det sig til 3D tegning i programmet SketchUp. Jeg har blandt andet tegnet to opførte bygninger og tegnet mange ideer til forskellige produkter.

Jeg er som person udadvendt og kan lide at omgås med og møde nye mennesker. Jeg synes selv jeg har en stor viden om teknologi, hvilket gør at familie og venner ofte kommer til mig og spørger efter hjælp, hvis de har tekniske problemer.


I min fritid nyder jeg en tur på min racer eller en god løbetur. Jeg elsker at søge ny viden i dokumentarer og i Illustreret Videnskab. Jeg bruger også en del af min fritid på at udforske og lave forskellige designs. Nogle af disse designs kan du se i min portfolio.